Hvem har besøgt min Facebook profil?

Hvis du har en profil på Facebook, så har sikkert set i dit nyhedsfeed, at nogle af dine venner har været inde og se, hvor mange besøgende de har haft på deres Facebook profil.

Problemet er bare, at det har de ikke!

Det kan også være at du selv har klikket på din Facebook vens link i nyhedsfeedet (der står ofte ‘Check visits on your profile here’ ud for din vens test), for selv at se hvor mange besøgende du har på din Facebook profil.

På samme måde som med linkjacking grupperne, så spredes denne slags fake Facebook apps lynhurtigt.
For så snart du har givet adgang til denne Facebook app på din profil, så spredes dette ud i nyhedsfeedet hos alle dine Facebook venner.
Hvis bare for eksempel 10% af dine Facebook venner godtroende og mere eller mindre naive klikker på at de også vil se, hvor mange besøgende de har haft på deres Facebook profil, så bliver det mange mange tusinde på meget kort tid!




Du kan ikke se, hvor mange besøgende du har haft!

Som du nok allerede har luret nu, så er det ikke muligt at se, hvor mange besøgende din Facebook profil har haft.

Om denne funktionalitet kommer engang i fremtiden kan slet ikke udelukkes, men indtil facebook selv lancerer denne service, så kan du nok være ret sikker på at der fortsat jævnligt vil dukke sådanne fake apps op fra IT-kriminelle, som går efter nogle hurtigt tjente penge.

Hvad sker der, hvis jeg klikker på disse links?

Hvis du godtroende klikker på ‘Check visits on your profile here’, så installerer du et lille program på din facebook profil, som bl.a. sørger for at alle dine venner ser, at du netop har set, hvor mange besøgende du har haft på din Facebook profil.

Tallene er naturligvis opdigtede, men det er de færreste der er klar over det, og da du ser at dine venner også har accepteret denne app, så tænker du måske ikke over, at dette kunne være et scam – altså en fake app, som ikke holder hvad den lover.




Hvad får bagmændene ud af det?

Der er udelukkende et enkelt formål for bagmændene af disse fake facebook apps, og det er et tjene penge penge på godtroende facebook brugere.

En af de mest brugte metoder er at du havner på en IQ test side, efter at du har klikket ‘Check visits on your profile here’.
Vælger du at tage IQ testen, så bliver du tilbudt at få resultatet på SMS. Og voilá – den er pudsigt nok overtakseret, og det er her bagmændene tjener penge!
Det er også et udbredt trick for spammerne at lave forskellige ulovlige facebook konkurrencer, som anvender ovenstående metode.

Så næste gang du ser at en af dine venner netop har fået adgang til at se, hvor mange besøgende de har haft på deres facebook profil, så tænk dig lige om inden du også klikker dig ind på disse fake Facebook apps.

Det er fup og svindel, og du kan nemt blive narret til at bruge penge på noget fuldstændig ligegyldigt.

Like eller del gerne artiklen i dit netværk, så vi kan få stoppet de irriterende spam-grupper!




14 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *