Hummingbird fra Google

I efteråret 2013 kom Googles seneste opdatering til deres søgealgoritme – “Google Hummingbird“.

Google Hummingbird (dansk = kolibri) er en større opdatering, eller nærmere sagt en konkret ændring i algoritmen for indsorteringen i Googles søgeresultater.
Googles Panda, Penguin, Caffeine update var ændringer i den gamle algoritme, men med Hummingbird er der altså ikke tale om en opdatering af algoritmen, men som sagt en helt ny “motor” bag søgemaskinen.

Penguin, Panda og Caffeine er dog ikke udgået, men stadig til dels en del af den nye Hummingbird motor.

HVAD KAN GOOGLE HUMMINGBIRD SÅ?

Hummingbirds primære formål er for søgemaskinen at blive bedre til at forstå den samlede mening med en søgning.
Den gamle motor fokuserede på ordene i en sætning som enkelte ord, hvorimod Hummingbird ser en søgesætning som en helhed – dvs en mere intelligent motor, som forstår et konkret spørgsmål.

Eksempel:
“Hvor er det nærmeste sted jeg kan køre gokart?”

Dette spørgsmål ville af den gamle algoritme blive tolket som enkeltord, så derfor ville websites der alene matchede nøgleordet “gokart” eller sætningen “køre gokart” komme højt i søgeresultaterne.
Med Hummingbird ser Google søgningen som en helhed, og her vil ordet “nærmeste” spille ind. Forstået på den måde at Google kan se, hvor du fysisk sidder placeret, og dermed med større sandsynlighed indsortere lokale gokart-centre højere i søgeresultaterne end førhen.

HVAD SKAL JEG GØRE FOR AT TILGODESE HUMMINGBIRD?

Det kommer an på dit website.
Hvis du har optimeret dit website til at ranke godt på Google på enkeltord, så kan du risikere at blive overgået af andre websites i søgeresultaterne – websites, som har haft større fokus på såkaldte long-tail søgninger.
Du kan med fordel lave mere relevant tekstindhold i større mængder på dit website. Sætninger som matcher længere søgninger, som dine potentielle kunde finde på at søge på på Google. En god teknik er at lave en “10 gode råd guide”, som besvarer spørgsmål eller problemstillinger, der er typiske for din branche.
Men som altid, så bør du ikke lave tekstindhold udelukkende for Googles skyld. Velskrevet informativ tekst, som giver værdi til brugeren er og vil altid være nr 1!

Held og lykke derude i søgeresultaterne…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *