Hvis du har en profil på Facebook, så har sikkert set i dit nyhedsfeed, at nogle af dine venner har været inde og se, hvor mange besøgende de har haft på deres Facebook profil.
Problemet er bare, at det har de ikke!
Det kan også være at du selv har klikket på din Facebook vens link i nyhedsfeedet (der står ofte ‘Check visits on your profile here’ ud for din vens test), for selv at se hvor mange besøgende du har på din Facebook profil.
På samme måde som med linkjacking grupperne, så spredes denne slags fake Facebook apps lynhurtigt.
For så snart du har givet adgang til denne Facebook app på din profil, så spredes dette ud i nyhedsfeedet hos alle dine Facebook venner.
Hvis bare for eksempel 10% af dine Facebook venner godtroende og mere eller mindre naive klikker på at de også vil se, hvor mange besøgende de har haft på deres Facebook profil, så bliver det mange mange tusinde på meget kort tid!
Du kan ikke se, hvor mange besøgende du har haft!
Som du nok allerede har luret nu, så er det ikke muligt at se, hvor mange besøgende din Facebook profil har haft.
Om denne funktionalitet kommer engang i fremtiden kan slet ikke udelukkes, men indtil facebook selv lancerer denne service, så kan du nok være ret sikker på at der fortsat jævnligt vil dukke sådanne fake apps op fra IT-kriminelle, som går efter nogle hurtigt tjente penge.
Hvad sker der, hvis jeg klikker på disse links?
Hvis du godtroende klikker på ‘Check visits on your profile here’, så installerer du et lille program på din facebook profil, som bl.a. sørger for at alle dine venner ser, at du netop har set, hvor mange besøgende du har haft på din Facebook profil.
Tallene er naturligvis opdigtede, men det er de færreste der er klar over det, og da du ser at dine venner også har accepteret denne app, så tænker du måske ikke over, at dette kunne være et scam – altså en fake app, som ikke holder hvad den lover.
Hvad får bagmændene ud af det?
Der er udelukkende et enkelt formål for bagmændene af disse fake facebook apps, og det er et tjene penge penge på godtroende facebook brugere.
En af de mest brugte metoder er at du havner på en IQ test side, efter at du har klikket ‘Check visits on your profile here’.
Vælger du at tage IQ testen, så bliver du tilbudt at få resultatet på SMS. Og voilá – den er pudsigt nok overtakseret, og det er her bagmændene tjener penge!
Det er også et udbredt trick for spammerne at lave forskellige ulovlige facebook konkurrencer, som anvender ovenstående metode.
Så næste gang du ser at en af dine venner netop har fået adgang til at se, hvor mange besøgende de har haft på deres facebook profil, så tænk dig lige om inden du også klikker dig ind på disse fake Facebook apps.
Det er fup og svindel, og du kan nemt blive narret til at bruge penge på noget fuldstændig ligegyldigt.
Like eller del gerne artiklen i dit netværk, så vi kan få stoppet de irriterende spam-grupper!
Dvs det er helt umuligt ar se hvem der besøger ens profil?
Yes, det er korrekt!
hej .hvis man går ind på andres profiler og kigger , men man er ikke venner med dem, kan de så se man har været derinde og kigge .hilsen nette
Nej, det kan de ikke. Det er ikke muligt at spore besøgende på Facebook på den måde.
Hej.. Hvordan kan det så være at man kan se hvor mange der har været inde og se i evt. grupper? Er det fordi det er en gruppe, eller hva… Mvh Helle
Hej Helle, Facebook Grupper har jeg ikke erfaring med, men Facebook Firmasider har et statistiksystem, hvor du til mindste detalje kan se besøgstal, demografiske forhold osv. Men det kan man IKKE på privatprofiler. MVH Tobias
hej kan mine venner på facebook se hvilke profiler jeg går ind og ser på…dvs hvis jeg ser på en profil jeg ikke er ven med?
Hej Anja, nej – andre kan kan se hvilke profiler du besøger på facebook. Så klik du bare løs…
kan mine venner på face se hvad jeg søger på i søgefeltet øverst på min facebook side? og får de alt jeg er inde på op på deres egne sider som aktivitet jeg har haft på face?
Hej Anja – Nej, dine venner kan ikke se hvad du har søgt på i søgefeltet på facebook, og de kan ej heller se din aktivitet i nyhedsstrømmen. MVH Tobias
tak for svarene:) fik de svar jeg forventede så nu er jeg helt sikker:) god dag til dig
No problem – det var så lidt :)
Så dette skulle heller ikke være muligt?
http://youtu.be/82e93kof3wo
Hej Jens, det er ikke dine besøgende du kan se – Det er blot dine Facebook venners ID, og det fortæller ikke noget om hvem der besøger din Facebook profil.